Maugserne i Kirsebærdalen tror på Guder, karmier, yokaier og at man har en sjælekraft.
En sjælekraft kan bedst beskrives som en magisk energi, man har i sig og om sig. Den er ikke synlig, før man udlever sin magi. De stærkeste farver er blå og lilla, men det kan ellers kommer i mange farver og ses som et skær af et lys fra ens hænder eller omkring en, eller den ting eller person, man påvirker.
Yokaier er små usynlige væsner, der er drilske og lever af ens overskydende skjulekraft. De kan hidkaldes til at hjælpe en i kamp, da de ofte har et mindre element i sig, de kan udnytte; f.eks. vand, ild, jord osv..
Karmier er større og stærkere end yokaier og lever af magien i naturen. Kun meget stærke maguser kan hidkalde dem, hvis karmien har accepteret en, og man vil ofte blive overvåget af en karmi derefter, da man bliver som dets barn. Det betyder, at det barn, man får, med den partner, karmien vælger, vil kunne forvandle sig til en karmi af samme slags, når det dør en værdig død. Dvs. man bliver ikke selv en karmi, når man dør. Det er ens barn, der vil blive det.
Guderne repræsenterer forskellige ting i naturen og livet. Man giver dem penge og ringer med en klokke, når man beder til dem, eller skriver små sedler og hænger til dem, mens man håber, at de opfylder ens ønsker. Der er selvfølgelig større chance for, at ens ønske bliver opfyldt, hvis man betaler. Pengene går til at holde templet ved lige, da det er Gudernes hus.
Iranitemplet er det største i Kirsebærdalen. Det beskyttes af karmier, ligesom de andre templer. Gudinden i Inaritemplet hedder Ameratsu og står for solen og ilden.