Fabula
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  

 

 Matthew Yoru Cuerda

Go down 
ForfatterBesked
Sonia

Sonia


Antal indlæg : 217
Join date : 15/02/10

Matthew Yoru Cuerda Empty
IndlægEmne: Matthew Yoru Cuerda   Matthew Yoru Cuerda Icon_minitime19.03.10 20:28

Navn og familie


Fuldenavn: Matthew Yoru Cuerda

Aura: Sombra

Familie: Mercedes Cuerda (mor), Leon Chen (far), Matthew Moonlight Cuerda (søn), Astarte Merlin (forlovede), Lilje Belle Moonlight (Matt. Jr.s mor), Frida F.M.C. Hiskouto (adopteret lillesøster), Moichi Hiskouto (svoger), Matthew Beijiru Colin Hiskouto (nevø), og noget længere ude familie, han ikke rigtig har kontakt til.

Om Racen

Navn: Magus

Udseende: Som almindelige jordiske mennesker. Der er intet specielt der, udover hvis de er blevet mærket af en karmi. Særlige maguser er nemlig i stand til at hidkalde en karmi, der giver en del af sine evner til den, det har mærket. Karmien betragter derefter en som sit barn. Dvs. at hvis man er mærket af en ildkarmi, vil man få brændende rødt hår, der er i stand til at gå i flammer, og en vindkarmi kan få en til at svæve osv.

Kultur:
Maguserne lever over hele Fabula og har forskellige kulturer, historier m.v. Det er svært at sige noget definitivt om dem. Det er langt fra dem alle, der tror på karmierne og sjælekraften, som alle i Kirsebærdalen gør. Kirsebærdalen er en stor by, gemt bag bjerge i en del, hvor der som udgangspunkt kun lever maguser, da de der ikke er glade for fremmede. De fleste maguser tror på, at ens børn bliver stærkest, hvis man finder sammen med en anden magus. Nogle få tror dog på, at magien bliver stærkere af at få andre racer ind, hvilket er den forståelse, de lever med i Kirsebærdalen.

Særlige evner:
Maguser bruger som udgangspunkt stave til at udøve magi (for nemhedsskyld bruges der besværgelser fra Harry Potter), men de er i stand til at lave magi med hænderne, hvis de er meget dygtige og lærde. I Kirsebærdalen skelner man mellem to slags magier: stavmagi og håndmagi. Det kræver en stærk sjælekraft at lære håndmagi, og man er derfor af høj status, hvis man kan lære det.
Stavmagien kan fremkalde ting, dog ikke mad, og det er den største fordel frem for håndmagien, der kun kan bruge kræfterne omkring en. Maguserne med håndmagi er dog også i stand til at hidkalde yokaier og karmier, afhængig af deres styrke. Yokaier er små drillende væsner, der følger usynligt folk med stærk sjælekraft, da de lever af den overskydende energi fra sjælekraften. Karmier lever af magien i naturen.
(Karmier og yokaier bliver ikke skrevet som racer, da de er magiske dyr og kun er i spil i forbindelse med maguser. De er samtidig taget fra japansk traditionsforståelse).

Kønslig omgang: Præcis som menneskers

Personligheden


Styrker:
Stærk magiker indenfor racen
Yokaien, der vogter over ham, som kaldes K (se baggrundshistorien)
Fysisk stærk
Skuespil

Svagheder:
Let til jalousi
Bliver let forvirret over kvinders ord og ønsker
Temperament
Voldelig
Egoistisk
Svært ved at nære sympati overfor andre end sine nærmeste
Sin familie
Bryder sig ikke meget om andre racer, udover til sex
Stor sexuallyst
Har svært ved at se tingene fra en anden synsvinkel end hans egen
Agerer ofte bedrevidende
Saditiske lyster i forbindelse med sex

Personlighedsbeskrivelse:
Matthew er rolig og selvsikker. Hans holdning udstråler den styrke, han mener, at han besidder. Han ved, at han er charmerende, og at pigerne synes om ham, og det udnytter han også gerne, og han har derved mange pige-venner. Han har gode og høflige manérer, og han ved som regel også, hvordan han skal tage om pigerne, og deres mødre, for at opnå, hvad han ønsker, og han bliver hurtig en svigermors drøm. Han har dog en dyb hemmelig, som kun pigerne, der kommer helt tæt på ham, finder ud af, og den skræmmer dem altid nok til, at de ikke fortæller den videre. Altså kan man let sige, at han på overfladen kan virke perfekt, men inderst inde er han helt anderledes. Udadtil viser han helst blot 'charme, selvtillid og lækkert hår'.
Matthew kan være meget dominerende, og han foretrækker frygt og respekt frem for at ligge under andre, specielt hvis det er kvinder.
Lærer man Matthew lidt bedre at kende, eller kommer man på den skæve side af ham, finder man ud af, at vold ikke bare er noget, der ligger i hans hemmeligheder, men noget han gerne udtrykker, når en mand pisser ham af. Kvinder slår han som oftest kun, hvis han er ude på sex, og de ikke vil.


Baggrundshistorie:
Matthews liv har altid været fuld af prøvelser. Selv fra hel lille af, hvor han voksede op med sin mor, og en far, der kom og gik. Det var en tilværelse, der var svær at forstå for ham dengang, og den sidste gang, han så sin far, var da han blev optaget på Rihatsu-skolen. Hans far, Leon, mente der, at Matthew var blevet en mand. Her gav han Matthew en lille lommekniv med springfunktion, som Matthew siden har holdt tæt til sig – hans eneste fysiske minde om sin far. Senere hen lærte han, at Leon var gift med en anden kvinde et andet sted på Fabula, mens Matthew selv var opvokset i Kirsebærdalen. Hans mor var flyttet dertil, og tilflyttere har man aldrig set godt på der. Matthews tankegang er ikke helt som alle andres i Kirsebærdalen, da hans mor holdt meget på sine værdier, og at Matthew skulle lære dem. Det gjorde ham ikke mindre udstødt, da han startede på Rihatsu. Mobning var pludselig hverdag, og han så kun sin mor i weekenderne. En hård tid, hvor han ikke kunne styre sin magi og ofte blev drillet. Han følte, at det var en fejl, at han var startet der, og en dag brølede vreden over. Lyn og torden opstod over ham, og en yokai brød frem. Den havde fulgt ham en tid og bemærket, hvordan Matthew aldrig opgav sine mål. Hierarkiet på skolen magtede drengen allerede at tilpasse sig, trods han altid havde været højest hjemme, men mobberierne måtte stoppe – og det gjorde den. De andre drenge var chokerede over at se den yokai, der bevogtede Matthew, og til det års eksamen, hvor Matthew måtte hidkalde et væse, hidkaldte han denne yokai, der var parat til at slå alle dem ihjel, der stod i vejen for Matthews mål – hvilket i første omgang bare var at klare skolen med glans.
Skolens afsluttende speciale fik Matthew til at rejse fra Kirsebærdalen. Han havde sat sig for, at han skulle undersøge andre typer skoler for hans egen race, og på denne rejse mødte han Frida på den ene skole, hvor han brugte meget tid. Flere ting gjorde, at han valgte at tage hende til sig som sin søster, hvilket han som overhoved af sin familie kan gøre ifølge Kirsebærdalens normer.
Det var også på den rejse, at han støtte på vildkatten, Astarte, der fik lært ham, at en kvinde ikke finder sig i hvad som helst. Deres evige kamp om dominans og det stærke jalousiforhold til alle, modparten havde noget intimt med at gøre, fik dem til at indse, at de ikke burde have andre end hinanden. Det var svært for dem begge at holde i starten, men det lykkedes, og Astarte flyttede til Kirsebærdalen, ligesom Frida gjorde. Frida giftede sig med Moichi fra Hiskouto-slægten, og Matthew selv stod til en post som problemløser for Hiskouto, noget af det højeste, man kan nå. Astarte ville ligeledes få en post, som hans partner, hvis hun klarede skolens eksaminer i løbet af et år. Det blev et hårdt år, specielt fordi Lilje dukkede op. Lilje var en lærerinde fra Fridas skole, som Matthew havde haft sex med flere gange. Han havde lovet at være der for hende, når hun havde brug for det, da det viste sig, at hun var gravid. Hun var gift, og egentlig havde de først regnet med, at det var hendes mands barn (han begik selvmord, grunden husker Matthew ikke), men han husker, da Lilje og Ast fik regnet sig frem til, at det faktisk var muligt, at Matthew var faderen, og de fik det testet. Jo, Matthew havde en søn med Lilje. Det var svært for ham at acceptere i starten, og endnu sværere for Ast.
Matthew endte dog med at holde meget af den lille fyr, og det gav ham lysten til at skulle have børn med Ast, men hun nægter endnu og er tilsyneladende ligeså jaloux, som da Lilje ankom til Kirsebærdalen. Matthew holder til gengæld på, at det er hans familie, og hun derfor skal have lov at bo i huset med dem. Lilje har derfor hele kælderen til sig selv og deres søn. I huset bor Matthews mor også, mens Frida er flyttet sammen med Moichi. Ast og Matthew er endnu ikke gift, men de er forlovet.
Udseendemæssigt er Matthew Jr. nået de 3 år, og Frida og Moichi har ligeledes fået en søn, der udseendemæssigt er omkring 1 år.

Tro: Kirsebærdalens tro

Seksualitet: Hetero

Udseende og evt. tøj og udstyr:
Håret er mørkt og blødt. Øjnene er dybe i en brun farve med grønne stænk, der skinner let op, når han griner. Man kan til tider blive i tvivl om, hvad hans øjenfarve egentlig er, hvilket han udnytter til at få pigerne til at se sig i øjnene. Øjenbrynene er dog lettere kraftige og en smule buskede, men det får blot hans øjne til at virke dybere. Huden er gylden og kroppen er almindelig af bygning, men muskuløs. Matthew er 1.85 høj og har et dybt charmerende smil, der ofte lægger sig henover de blegrosa læber og er en naturlig del af ham. Udseendemæssigt er han i starten af tyverne.
Af tøj foretrækker Matthew hvide skjorter og sorte bukser, eller cowboystof. Der er ikke den store variation i det til daglig.
Tilbage til toppen Go down
 
Matthew Yoru Cuerda
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Astarte Merlin Cuerda
» Frida Mioniel Fenikkusu Cuerda Hiskouto

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Fabula :: Det overordnede :: Profiler :: Sombra profiler-
Gå til:  
Create a forum on Forumotion | ©phpBB | Gratis forumsupport | Anmeldelse af misbrug | Seneste diskussioner