"Den hvide pony" (kro)

Ved ildstedet sad en kvinde, som havde siddet der siden solnedgang. Hun nippede til et glas med en klar væske i. Man skulle her ikke tage fejl: det var ikke vand - tværtimod. Krofatter havde fundet sin stærke hjemmebrændte brændevin frem, og den gav mænd hår på brystet. Men Arhez lod ikke til at lade sig mærke med dette faktum. Tværtimod lod hun til at nyde det. Den fik hende til at blusse op som den ild hun sad tæt ved. Varmen og lyden af regnen, der trommende på taget ikke kunne komme ind til hende, fik hende til at føle sig godt tilfreds. Hun havde fortæret et stort stykke lammekød, som kun var blevet tilberedt halvt. Nu sad hun veltilfreds og lod fingeren følge en årering i træbordet. Ringen blev sortere og sortere for hver omgang. Til tider lod en lille glød blive tilbage i en splint.
En munter mand spillede lystigt på en violin og blev akkompagneret af en kvinde på fløjte og en mand på sav. Det lød fint nok. Arhez var ikke musikalsk anlagt, så sålænge saven ramte tonerne nogenlunde kunne hun stille sig tilfreds.

Jamara åbnede døren ind til kroen, derinde fra kom musik og varmen nærmest strålede omkring den. Det var ikke så lang tid siden hun sidst havde købt mad, men alligevel lød et hurtigt besøg til kroen som en god ide, som hun stod der i tøj der mest var sort frøs hun ikke, men varmen der kom det sekund hun åbnede døren var dog alligevel dejlig. Hun trådte ind og så at der ikke var så mange i kroen denne aften, men hun satte sig bare hen på en af stolene, hørte på musikken og overvejede hvorfor hun var taget ind til byen. I så lang tid havde landevejen været hendes hjem og nu sad hun inde i en kro i hovedstaden, hun rystede lidt på hovedet af sig selv og kiggede op, hun vidste jo ikke engang hvad hun skulle bestille.

Arhez så kort op, da en person trådte ind i kroen. Det var almindelig kotume og betød blot, at man anerkendte, at der var andre tilstede. Hun så kort på sit glas, hvorefter hun drak grådigt deraf. Et kort øjeblik efter hun havde slugt væsken, gøs hun og små flammer dansede gladeligt på hendes underarme, der ikke var dækket af kappe og kjortel. Hun smilte ved vellysten. Infernoet i hendes indre var blusset op ved den rene spiritus. Den fordampede næsten i hende. Hun åbnede munden og pustede umærkeligt noget ud.
Herefter kiggede hun igen på den fremmede. Våd fra top til tå. Hun var lykkelig over, at hun ikke var fanget et sted udenfor. Udenfor et sted uden varme dyner, mad og ly. Som hun sad her ved ilden følte hun sig næsten tilpas. Noget - eller måske nærmere nogen - manglede dog til at varme sengen yderligere. Men til trods for at hun befandt sig i Fabula By, havde ingen endnu fristet hende.

Hun kiggede over på de andre i rummet, der var et kærstepar ved et af bordene og en ung fuld mand sad og sov i en stol, ved ilden sad en dame med et glas der lignede vand, men helt sikkert ikke var det. Damen drak grådigt af glasset og fik så små flammer på underarmene, det var en Flamoreon. Jamara sukkede og lænede sig tilbage i stolen, hun følte sig nøgen indenfor, hendes kræfter byggede så meget på de elementære, jord og planter at indenfor følte hun sig helt magtesløs, hun kiggede rundt for at finde bare en plante, men det kunne være lige meget hvis noget skete havde hun jo sværdene. Hun kiggede op på krofatter hvor lang tid skulle hun mon sidde her før han kom ned og spurgte om hvad hun ville have? Men det kunne også være lige meget for hun vidste jo ikke hvad hun ville have, hun kunne jo også bare sidde en tanke ind i mandens hoved, hun smilede svagt ved tanken, men alligevel kom den tanke jo kun fordi hun ikke havde gjort det i så lang tid, det var blevet så meget en vane for hende ikke at bruge den del af hendes kræfter at hun nogle gange overvejede om hun overhoved stadig havde dem. Hun sank og mærkede tørsten og kiggede så endnu engang på musikerne.

For et kort øjeblik stirrede Arhez på den fremmede, som hun sad og kiggede næsten panisk rundt. Forfulgt? Der var et eller andet ved hende. Hun mærkede en kold, ubehagelig rislen ned af ryggen. Det var altid et skidt tegn! Krofatter kom over og spurgte, om han skulle fylde op igen. Arhez så med en blanding af forfærdelse og glæde, hvordan hans små svineøjne gled ned over hendes hals og barm, der blev fremhævet af det bånd, som var bundet under dem. Han tørrede sine hænder i det beskidte forklæde og hældte op for hende, da hun havde accepteret. Hun vidste, at han ikke ville kræve fuld pris af hende. Dette faktum nød hun.
Hun lod tungen glide over sin overlæbe, inden hun smilte til ham. Tog en lille slurk.
De grønne øjne gled dog kort over den fremmede. Hun var endnu blevet forbigået af krofatter.

Jamara kiggede ned på kvinden ved ilden, og kvinden kiggede tilbage. Hun lagde hovedet en smule på skrå og kiggede så på krofatter og sukkede så og kiggede mere indgående på ham imens hendes øjne forandrede sig fra grønne til grå Gå hen til pigen der næsten lige er kommet ind og spørg hvad hun vil have og lige som hun havde lært det 'sendte' hun tanken fra hendes eget hoved til hans. Hendes øjne forandrede sig til grønne igen da han gik hen imod hende, hun bestilte en øl og lidt kød med et stykke brød til, han gik væk fra hende igen og tænkte aldrig over hvorfor han egentlig gik derhen for i hans hoved havde han jo tænkt på det. Tilbage ved bordet satte hun sig tilbage i stolen og smilede lidt, hun havde det stadig.
Hun kiggede over på musikerne der fortsatte spillede, det lød lige så godt som det havde gjort da hun lige var kommet herind trods de havde skiftet lidt i genren, så kiggede hun over på kvinden ved ilden igen, som alle andre af racen Flamoreon havde hun ikke lyst til at komme op at slås med kvinde derfor var blikket hun fik foruroligende, men hun viste det ikke.

Måske var der ikke nogen ud over Arhez, der lagde mærke til det lille opspil, der skete. Men ilddæmonen opdagede det. "Zalu..." mumlede hun for sig selv. Hun brød sig ikke om de kræfter. At ændre tanker var unaturligt. Det var at overskride den inderste privatssfære.
Hun kneb øjnene sammen. Hvad havde hun gjort? Havde hun leget med krofatter? Eller kom der snart noget andet og mere ildevarslende frem? "Hvis hun kigger på mig igen, slår jeg hende ihjel," tænkte hun. Det var bedre at være på den sikre side end at være i en zalus vold. Hun forestillede sig et øjeblik en flamoreon under kontrol af en anden. En frygtelig modstander, der ikke bekymrede sig om sin egen død.

Krofatter kom tilbage med maden og hun betalte inden han gik igen. Hun løftede øllen op til læberne og tog en slurk, det hjalp godt på den tørre hals. Normalt brugte hun denne del af hendes kræfter så lidt at der nærmest var en lås på den, men der ville gå lidt tid inden det skete for nu havde hun jo lige brugt den så endnu engang som så tit i hendes liv var ingens tanker deres egne. Hun tog en bid af kødet imens hun kiggede hen på en meget fuld mand der ikke kunne beslutte sig for hvilken af pigerne i rummet han ville ligge an på. Pigen af kæresteparret tænkede på den fyr hun havde en affære med imens hun kyssede hendes kæreste. Og kvinden ved ilden havde en tanke som ingen anden, en lige til Jamara. Hun grinede svagt og kiggede op på hende, mon hun ville gøre alvor af det? så løftede hun øllen til en skål og tog endnu en slurk før hun kiggede på krofatter der endnu engang var herre over alt hvad han gjorde og fandt flasken frem for endnu engang at gå til kvinden ved ilden.