Raceudseende: De ligner mennesker med den undtagelse, at deres hud altid er ligbleg – der er ingen undtagelser. Deres øjne er samme farve, som da de var levende, men mere perleagtige at se på. De ligner virkelig levende døde, når de går. Håret er derfor også mere mat og tørt at se på. Derudover bliver deres hjørnetænder længere, når de bliver pirret af duften af blod og føler tørst. De ser dog en smule mere levende ud, når de lige har fået blod. Når man er blevet forvandlet til en piresa, bliver man ikke ældre udseendemæssigt, og man dør ikke af alderdom.
Racens kultur: Racens kultur afhænger af, hvor man er kommet fra, og om man har sluttet sig til andre af sin nye race. Mange piresaer lever meget lovløst, og de gør, som de passer sig, men langt de fleste af dem, knytter sig til en af de to klaner Carpe Diem eller Vainglory. De lever af blodet fra racer, der ligner dem selv biologisk, bort set fra at deres ofre er levende. Man kan ikke fødes som denne race – man bliver forvandlet til den, og ens tidligere evner dør med ens krop. Forvandlingen foregår således, at en fra racen skal drikke så meget af ens blod, at man lige akkurat ikke dør, før man skal drikke af vedkommendes. Blodet er mørkerødt, næsten brunt, og det er langt mere tyktflydende end når man var i live. Det er dødt blod.
Racens særlige evner: De kan kun dø, hvis man kapper hovedet af dem, eller hvis man tvinger dem ud i sollys. De er gennemsnitligt dobbelt så hurtige, som da de var i live, og ofte en smule stærkere, men det er mest, fordi de ikke behøver være bange for at dø. Får de sår, skrammer eller ligefrem brækker noget, så kan det hele igen. De får ikke ar. Fjerner man en legemsdel, gror den ikke ud igen. At drikke dødt blod for dem er som at drikke gift. De kan ikke kaste det op, da blodet går direkte i årerne, når de drikker det.
Racens kønslig omgang: som menneskers, men de er ikke i stand til at blive gravide eller føde børn, da deres kroppe er døde.