Tekst skrevet med udgangspunkt iteori 333

Tekst skrevet med udgangspunkt iteori 333.



”Ja, som om, at det bare var en teori...” lød den anklagende stemme. Hun har aldrig kunne lide bare at blive kaldt en stemme. En ting. Noget af min fantasi og intet mere. Hun er ikke virkelig. ”Vel er jeg så.” Ti nu stille, Sonia, jeg prøver faktisk at komme i gang med at skrive... ”Nårh ja, for du har ingen krea lige nu, vel?” Nej, men jeg ved da trods alt, hvordan man normalt løsner en skriveblokering, og nu har du trods alt rendt rundt og været sur siden i går, så nu har du muligheden for at sige, hvad du vil sige – har du noget, min kære? ”Nej..” Fint, så hold din mund...
Jeg taler aldrig højt til hende. Jeg gjorde måske, da jeg var barn – det kan jeg ikke huske. Ellers.. talte hun nok mest bare for sig selv, når hendes imaginære venner pludselig var en del af min virkelighed som ingen andre kunne se. ”Folk ville tro, at du var sindssyg, hvis de hørte dig lige nu..” Ja, og hvad så? Så kunne det være, at man faktisk fik tilegnet en psykolog i stedet for at lægen sidder og siger, at når det ikke er sket indenfor det sidste halve år, så er det bare ærgerligt. ”Ja, og det sidste halve år er også der, hvor du har holdt mig fanget... Nej, du skal hverken trække på skuldrene eller ryste på hovedet af mig. Den fyr, du er sammen med, tager dig fra mig. Det er ham, der er skyld i, at jeg ikke længere er så fri, som jeg engang var.” Jeg sukkede af hende. Det fik hende i det mindste til at tie stille lidt. Det hele føles så tomt, når hun er stille. ”Se, du kan ikke undvære mig..” Jo, jeg kan! ”Nej, du kan ej, og det ved du udmærket godt. Havde du overhovedet været i live i dag, hvis jeg ikke havde været her?” Nej... ”Nå, okay.. Og du ved også godt, at du ville have haft flere bumser, hvis jeg ikke holdt dem væk.. Min hud er ren, det er din ikke ligefrem med de ting, du plejer at spise..” Plejer er død, og det ved du godt... ”Ja, men det ændrer ikke på det, og dengang du var så smuk og slank, det var også takket være mig.” Jo tak, det holdt et halvt år, og jeg har hadet min krop lige siden ”Nårh ja, det må man jo bare tage med..” Hun grinede af mig. For meget. Jeg har ikke brug for hende. Ikke længere i hvert fald. ”Vel har du så.” Nej, jeg har ej. ”Jo, du ved udmærket godt, at du har brug for mig, når du skal optræde, og når du skal til eksamen..” Ja, hun har jo egentlig ret, men det er ikke noget, jeg har lyst til at fortælle hende, men hun ved det godt.. Hun kender alle mine tanker og alle mine følelser, og desværre kender jeg også hendes følelser. Det er sgu ikke nemt, når hun bliver ulykkelig forelsket, og man prøver at få hverdagen til at hænge sammen. ”Du kunne bare have holdt mig for dig selv i stedet for at give mig fri spilleplads i dit RPG.” Jeg havde brug for dig dengang.. Jeg havde brug for dig igen.. Det har jeg ikke længere. ”Nej, men det får du, så jeg forlader dig ikke..” Og hvorfor skulle jeg få brug for dig? Jeg kender dig. Dit liv er så flyvsk og ustabilt. Selv din personlighed kan vakle. Du har været ond en overgang – det ved jeg da. Du skiftede side og var klar til at forråde dine venner. Hun trak på skuldrende. ”Ja, men jeg reddede situationen igen.. Og hvordan går det egentlig med dig og dine venner?” Nu skal du være sød. Jeg har mange gode venner, og det ved du. ”Ja, men hvor mange af dem er egentlig dine, sådan virkelig? Hvor mange har du haft af dem? ” Jeg kunne slå hende lige nu, men det ville ikke hjælpe så meget. Tænk engang at sådan en sød, lille og hjælpsom pige kan opføre sig på den måde, når hun tror, at folk ikke ser hende. ”De kan ikke se mig.. De ser kun dig..” Ja, men det er vist ikke lige det, du har planer om, smukke. Jeg ved godt, at mine øjne til tider ser mere himmelblå ud end normalt, og at du gerne vil have mig til at farve håret sort – jeg elsker min hårfarve, og det bliver ikke sort, så hold op med at få mig til at overveje det. ”Det ville ellers klæde os.” Nej, mit hår er smukt, og det skal ikke ødelægges med sort. ”Jamen, jeg kan da også bare gå og lade dig være... Hvad vil du så gøre?” Være lykkelig.. .”Nej du ville ej, du ville ikke kunne klare dig.. Det du har opnået skyldes min fortjeneste, og det ved du..” Du har ikke sørget for, at jeg kom ind på den uddannelse, jeg er på, og du har ikke sørget for, at jeg har verdens dejligste kæreste, der sådan set er pålidelig. Til tider virker det også mest som om, at det var dig, der var vild med min eks. ”Nårh ja, han var sød.. Rigtig sød..” Han var en forbandet løgner, der ikke var til at stole på, og du fik mig til at se igennem fingre med det. ”Bagatel... Du ved, at jeg holder af bad guys, og han er nu lige den, der var tættes på den gang.. Og så havde han sådan et charmerende smil og dejlige øjne..” Hold så kæft. Han var ulidelig og ødelagde mit liv! Eller også gjorde du det, fordi du ikke lod mig slippe ham. ”Og hvad så? Du kunne have fået ham igen, hvis du bare havde tænkt mere rationelt..” Ja, det kan du sagtens sige, for det var trods alt ikke dig, der styrede, vel? ”Hold den der sarkastiske tone væk. Jeg gider ikke høre på det.” Se, dine argumenter er ikke så stærke igen, når du er oppe imod mig. ”Og nu blandede han sig. Du glemmer mig, når det er ham, der taler!” Jeg rystede stille på hovedet af hende endnu engang. Jeg har ikke brug for hende, når jeg har ham. ”Ja, men hvor længe har du det?” FOR ALTID! ”Det er da noget du tror...” Ja, i modsætning til, når det er dig, der styrer, så har jeg faktisk formået at finde en ærlig fyr, som jeg har det godt sammen med, uanset hvor meget det end irriterer dig, fordi du ikke får lov at komme til udtryk – det skal du heller ikke. Du skal bare gemme dig der i baggrunden, og så kan du komme frem, hvis du vil være en del af min fantasiverden online. ”Du ved udmærket godt, at jeg er mere end det.” Det var du, det er du ikke mere. ”Jamen..” Det er du ikke mere.. Slut! Hun sukkede igen.. Jeg kan høre det. I det mindste er vores tanker så fælles, at jeg ikke skal tale højlydt med hende. Hun er død fornærmet lige nu.. Jeg kan mærke det på hende – i mig. Det hjælper ikke at prøve at gøre det godt igen. Så skal jeg give efter for hende, og det ved hun. Det ender jeg nok også med før eller siden...