Fabula
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  

 

 Adrian Lounq

Go down 
ForfatterBesked
Sitara




Antal indlæg : 30
Join date : 17/02/10

Adrian Lounq Empty
IndlægEmne: Adrian Lounq   Adrian Lounq Icon_minitime17.02.10 22:17

Navn og familie


Fuldenavn: Adrian Lounq

Aura: Vago

Familie: En del...en far (Corentin Lounq), mor (Adel), bror (Allen).
Udover dem har han en fætter (Michel), fire kusiner (Melissa, Monique, Solené og Mirabell), en onkel (Valmont), en faster (Emma) også deres ægtefæller (Rébecca og Jacques)

Om Racen

Racenavn: Anura

Raceudseende: Anuraer ligner mennesker, men forekommer oftest med sort eller blond hår – man betragter de andre farver som fejl. Deres øjenfarver er dog mere varieret og kan være alt fra hvide til skrigende neon, hvor de mest sjældende er violet og gylden som har en stor tiltrækning på andre af racen. For at få en sjælden øjenfarve kræves det dog at begge forældre har øjenfarven eller bærer genet (altså at en af deres forældre har haft den sjældne øjenfarve), og får man den gyldne følger der altid sort hår med. Nogle anuraer søger mager som kan hjælpe med at få børn med netop disse øjenfarver, da det giver højere status.
Mændenes højde velsker mellem 1,80 m og 2 m, imens kvinderne velsker mellem 1,60 og 1,90. Hudfarverne går mellem lys og mørk, og der ses ikke andre farver.

Racens kultur: Anuraer er tæt forbundne i deres familier, som er spredt ud over Fabula, og der er ikke en speciel stor kontakt blandt de mange forskellige familier. Ved ægteskab påtager den ene anura sig blot sin forlovedes efternavn under en tale ved en forlovelsesfest og på den måde bliver de ægtefæller. Anuraer tror på Arasis. Alt hvad man ikke selv kan ændre er overladt til Arasis, som ikke er en Gud, men en ’størrere orden’ som holder balance i verden. Arasis styrer vejret, dyrene, høst, alt hvad man ikke umiddelbart kan styre. Man kan bede til at Arasis vil give én god balance, men man kan ikke ofre. De mest almindelige auraer for racen er sombra og vago, men alle auraer optræder dog indenfor racen.
Når en anura har lært at gå og tale sættes den udenfor – hvor er forskelligt fra familie til familie. Der må den blive hele dagen og bliver så hentet ind om aftenen. Sådan forsætter det, indtil et dyr tager kontakt til barnet. Det første dyr som barnet rør bliver en del af barnets evner – ikke nødvendigvis personlighed, blot evner.

Racens særlige evner: Evnerne varierer alt efter det dyr som barnet møder, men det indvolvere at få dyrets sanser og reflekser, mange får også dyrets evner – f.eks. løvens styrke, gepardens hurtighed, kattens evne til at vende sig i luften, slangens gift osv. Anuraer med de sjældne øjenfarver kan af og til få sanser, reflekser og EN enkelt evne fra enhjørninge, drager eller andre overnaturlige væsner.

Racens kønslige omgang: Ligesom menneskers, dog har anurakvinden evnen til selv at bestemme sit barns køn eller hvor mange børn de vil føde – alt andet er dog overladt til Arasis

Adrian har fået tildelt sanser, reflekser og evner fra en kat. Han vender sig automatisk, når han falder, kan springe over længere afstande og er en dygtig klatre – selvom han kan have problemer med at komme ned igen. Udover det har han også fået tildelt en forkærlighed for runde ting og et stort had til alt hundeagtigt.



Personligheden


Styrker:
Glimrende fotograf
Sine evner
Gør som det passer ham, han lader sig ikke tynge af regler eller andres mening om, hvad han kan/må
Charmende
Selvtillid

Svagheder:
Han kan være utrolig provokerende
Cigeretter
Hans hår – han vil virkelig ikke have at andre rør det
Gør som det passer ham, han bryder regler og kan til tider blive noget upopulær
Trodsig til det punkt hvor han kan falde for ’omvendt psykologi’, hvis man får det pakket godt nok ind, så han ikke opdager, hvad man laver
Meget dårlig til at argumentere og diskutere på et ordentlig nieavu, han foretrækker klart at skændes og svine folk til for så at skride
Grædende piger – han kan ikke efterlade dem og bliver nødt til at trøste dem
Forkælet
Hans familie
Hunde/ulve/etc


Personlighedsbeskrivelse:
Adrian er ret indelukket og bliver let irriteret, hvis folk han ikke kender, forsøger at snage i hans liv. Den bedste måde at lære ham at kende på, er ved at spørge om, han vil tage billeder af en. Hvis han har et kamera mellem hænderne, bliver han altid langt mere venlig og udadvendt, og han elsker at være endten bag ved eller foran kameraet. Han sætter en ære i at udvælge de bedste billeder, og hvis han tager 10 billeder af noget, vælger han måske kun et enkelt ud, som han vil vise frem.
Han har det med at provokere folk som er ældre end ham selv, hvilket har fået han i en del problemer gennem hans liv, og at holde mund på de rigtige tidspunkter er i det hele taget noget, Adrian meget sjældent kan finde ud af.
Han har et problem med at være i forhold, da han har en tendens til at være en liiiidt for ’fri fugl’, og han dur ikke specielt godt til at være tro, selvom han til gengæld ikke bryder sig om det, hvis hans partner har samme tendens som ham. Han er forholdsvis god til at score, da han på ingen måde har problemer med selvtilliden – han har måske endda lidt for meget af det, men så snart det begynder at blive seriøst, dukker problemerne op.
Bliver han dog endelig forelsket, kan personen han bliver lost i hurtigt blive en besættelse for ham, og han vil være sygeligt jaloux på alle, der taler med vedkommende. Han har svært ved at tolerere det, hvis de er for – efter hans mening – intime med deres venner igennem f.eks. et venskabligt kram eller kys på kinden. Endten er han oppe på lyserøde skyer eller også synker han ned i dyb depression.
Han er temperamentsfuld og har været i et par slåskampe, men som regel provokere han folk til at starte dem fremfor selv at gøre det. Rammer man de rigtige steder, kan man dog godt få ham presset til at angribe først.
Der er flere stadier i Adrians fuldskab:
1. Han bliver meget glad og snakkesalig, selv de væreste fjender kan næsten blive hans bedste venner – med meget få undtagelser.
2. Han begynder at vælte, slingrer og det tager ham mindst to forsøg at komme ud af en dør, hvis han er alene
3. Han begynder at påstå, at alle andre end ham selv er fulde!! På dette punkt blive han også ufattelig let at score, hvis man er rimelig ligefrem, siden han bliver utrolig ringe til at opfange hentydninger af og til
4. Han begynder at tale om de mærkeligste ting...f.eks. hvem fanden der ville gide bo i en grotte O.o eller at en Isbjørn (drinken) er virkelig virkelig blå!!

Baggrundshistorie:
Adrian voksede op hos sine forældre og sin bror, som han er meget tæt knyttet til. De var underlagt en hård opdragelse fra faderens side, specielt Allen som var ældst og skulle ’blive til noget’ og ’være rollemodel’ for Adrian. Moderen var til gengæld meget mere afslappet og holdt hånden over sine børn, hvis hun opdagede, at Corentin skulle til at bruge fysiske metoder for at få dem til at opføre sig ordentligt. Adrian blev i det hele taget meget beskyttet af Adel og Allen, som begge to behandlede ham som noget, der egentlig burde være pakket ind i vat. Allen ville ikke lade Adrian lege fangeleg med ham, Michel og Melissa, fordi Adrian var for lille og ville komme til skade, og Adel skyggede ham helt indtil - hvad der svarede til - teenagealderen for at sikre sig, han altid var okay.
Hans familie var ligesom alle andre anuraers meget sammentømret, så han var tit sammen med sin fætter og kusiner, og da han blev gammel nok i Allens øjne, fik han allernådigst lov til at lege med. I skolen klarede Adrian sig dårligt i modsætning til sin bror, og jo længere tid han gik der, jo mere begyndte han at pjække fra den. Det faldt ikke i god jord hos Corentin, og Adrian fik i det hele taget et dårligere og dårligere forhold til sin far, jo ældre han blev, imens hans mor forsat behandlede ham som et barn. I teenagealderen begyndte Adrian at udvikle følelser for sin storebror, men velvidende, at broren aldrig ville føle det samme, sagde han det aldrig, men begyndte til gengæld at hade samtlige kærester som broren fik. Han håbede på, det gik over igen, men efter noget tid stod det klart for ham, at han nok aldrig rigtigt ville kunne se på sin bror uden at føle et stik af jalousi igen.
Han stod altid meget i skyggen af Allen, da de blev ældre, og Adrian ikke havde sin nurh-hvor-er-han-nuttet-faktor mere, så han begyndte at gå sine egne veje. Han holdt helt op med at komme i skole, da han mente, han havde lært nok og fandt sin første passion – udover Allen; fotografering.

Tro: Arasis, selvom han nu mener, han kan styre meget selv og ikke har stor brug for Arasis.

Seksualitet: Biseksuel. Han har har haft meget forskellige kærester, men ved mænd foretrækker han dominerende typer, og ved kvinder foretrækker han nogen, som er viljefast og har en god selvtillid.

Udseende og evt. tøj og udstyr: Adrian går altid i løse bluser, trøjer eller skjorter. Han hader alt, som sidder stramt! Han kan lide at gå med halskæder og ses ofte med endten en kæde af hvide sten eller en simpel lædersnor, nogle gange hænger der også et kamera om hans hals.
Adrian ligner en ung mand i slutningen af sine teenageår – starten af tyverne. Hans hår er blond, og han går meget op i at sætte det rigtigt, så han kan tage lige så lang tid som enhver pige på badeværelset, kun fordi det skal sidde heeeelt rigtigt. Det bliver altid sat op med gele og falder ned foran øjnene, der er en lys blå farve, og der hviler et gennemborende blik i dem. Han er 1,81 m høj og vejer 63 - 65 kg, hvilket han ofte bliver drillet med af sin bror og fætter. Hans hud er en normal, bleg farve, han er ikke en stor tilhænger af at ligge ude under solen konstant. Han er slank og lettere muskuløs, men det kan ikke altid ses på ham, medmindre han går i t-shirt. Ser man bort fra hans hår, går han ikke voldsomt meget op i sit udseende og gør ikke meget andet end at børste tænder, barbere sig og ordne hår, når han står op.
Tilbage til toppen Go down
 
Adrian Lounq
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Lounq'erne
» Michel Maxwell Olivier Lounq

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Fabula :: Det overordnede :: Profiler :: Vago profiler-
Gå til:  
Free forum | ©phpBB | Gratis forumsupport | Anmeldelse af misbrug | Seneste diskussioner