Der er flere grunde til, at man her på siden ikke har signaturbilleder.
Den ene er, at de fylder. Okay, det kan man lave regler for, korrekt, eller man kan bruge avataren. Korrekt igen.
Den anden grund er, at der tit er problemer med faceclaims o.l., og nogle fravælger simpelthen sider, hvis de kan se, at den person, de ville bruge, allerede er der.
Så er der dem, der sætter billeder og historier tæt sammen, og som har svært ved at forholde sig til nye sider, hvor der bruges præcis samme billede til en anden person, end hvad man er vant til. Det problem opstår heller ikke her.
Den vigtigste grund er dog, at dette skal være et sted for den frie fantasi, hvor vi lever os ind i historierne. Det er teksten, der skal være det centrale: ikke flotte signaturbilleder og sidens layout. Det er teksterne og historierne, der er relevant, og uden billeder tvinges man endnu mere til at beskrive, hvordan ens person ser ud, agerer, og i det hele taget beskrive, hvad det er for en slags person. Det foræres ikke ud fra et billede.
Må man så overhovedet ikke bruge billeder?
Jo, hvis det er en tegning, der er lavet specielt den til char, og den ligger i profilteksten. Igen er det ikke billedet, der skal være det dominerende, men det kan være rart for nogen, at deres char, der måske ligner andet end et helt almindeligt menneske, kan få lov til at poste et billede, så man har en fornemmelse af, hvad er det her egentlig for en race. Derfor går det ikke, at man bare finder et billede på nettet, for det vil aldrig være præcis det, man har forestillet sig i forvejen.
Så er der selvfølgelig dem, der finder billedet og så skriver en char ud fra det. Det kan man da også sagtens, men man kan bare ikke få lov at lægge billedet herind. At I har det på jeres computer og kigger på det, når I skal bruge det til at beskrive jeres person. Det kan vi ikke fortænke jer i.
Så nej, der selvfølgelig heller ingen grund til, at man skriver noget sted, at ens person ligner den og den skuespiller/sanger eller noget lignende. Findes det, så slettes det uden forbehold, for igen: det skal være fantasien og kreativiteten, der er i højsædet.