Gå nu nat

Det var ved at blive sent på dagen. Normalt ville Sonia nok bare have slået sig ned et sted, fundet noget brænde, og så ellers søge noget mad i skoven, når hun, som nu, hverken havde mad eller penge. Det skete til tider, og sådan var det jo bare. Det ødelagde ikke hendes humør den mindste smule. Af sin lille magiske pung trak hun en hat og lagde på jorden. Der var ikke mange folk i landsbyen, men det var også ved at være sent.
Normalt blev gadesangerens stemmer mere rå og nasale, men det var ikke Sonias tilfælde. Trods den lyse stemme, så lod vinden den ikke glide væk. Hun havde volumen i sig, uden at den var tvunget i nasal. Det var ikke noget, Sonia kunne forklare. Sådan var det bare. Måske et ønske, der på magisk vis bare var der?
De første toner slap ud med sangen "Gå nu nat, og gå nu lige hjem, mens du stadig er ved dine fulde fem. Jeg ved godt at på din vej, lurer fristelser på dig, men gå nu nat og gå nu lige hjem". Så lys og blid som en anden vuggesang fra fuglene. Håbet var, at nogen ville give lidt penge, så hun kunne klare sig, men endnu bedre ville det være, hvis mad var en mulighed. Dog kunne hun intet forlange, og hun forventede altid, at folk bare gik forbi uden at bemærke hende yderligere.