Aziel

Navn og familie

Fuldenavn: Aziel, han er aldrig blevet kaldt andet, bare Aziel

Aura: Vago højst sandsynligt.

Familie: Moderen, Temtira, og Faderen, Nafto… Udover dette er han enebarn.
Plus! Arti, en stav han render rundt med, og taler til, Arti var hans kælenavn som barn, inden moderen døde, og derfor mener han, at Arti også døde, og derved er inde i en sort stok med et sølvhåndtag. Den er på ingen måde levende.


Racenavn: Flamoreon

Raceudseende: Flamoreon ligner mennesker af bygning, men de er yderst slanke med en svag rød glød i huden. De bliver mellem 1.60 og 1.90 i højden, afhængig af køn. Hårfarverne varierer i de gullige, orange, røde og blå farver. De ældste får blåt hår, på samme måde som mennesker får gråt. Resten af farven afhænger af det temperament som den pågældene Flamoreon har. Jo stærkere temperament, jo mere rødt hår. Det ildrøde hår er det mest temperamentsfulde. Den mest typiske øjenfarve er brun, selvom det også kan variere til grøn, ravfarvet og blå. Deres hud er altid varm.

Racens kultur: Flamoreon har altid været en race, der holder sig meget for sig selv. Nogle bor i et samlet kvarter i hovedstaden, mens resten er samlet i en af landsbyerne, der er højteknologisk bygget. Det er mest typisk at se dem med auraerne Sombra eller Machina. Flamoreon hilser altid på hinanden ved at sende en ildkugle som håndkys. En hilsen er gensidig, hvis de små kugler møder hinanden.


Racens særlige evner: Flamoreon er ildvæsner, og de kan forvandles til ren ild i vrede eller lidenskab. De fleste af dem har vandskræk og er kuldeskær. De er desuden meget dygtige til at arbejde med metaller, da de ved hjælp af hænderne kan opvarme metallet til passende temperaturer. De er desuden meget smidige og bogstaveligt talt varme personer. Racen kan heller ikke tåle at dø. Når de dør, forvandles de til aske, og hvis den ikke bliver antændt af en anden Flamoreon indenfor kort tid, så vil asken sprede sig med vinden, og man dør.

Racens kønslig omgang: Flamoreon har sex på samme måde som mennesker, men mange af dem har en stærk sexlyst, der er svær at tæmme. Dog kræver formeringen, at begge parter opløses i en flamme under selve akten, og fra asken af sengen (eller hvad de nu har gjort det på) vil der opstå et lille barn. Normalt er det let at kontrollere for racen, hvornår de er klar til at få børn, men lidenskaben mellem de to parter kan blive så stærk, at de blot giver sig hen til følelserne og forvandles ukontrolleret.

Personligheden

Styrker: Opheliac
Hans ild

Svagheder: Hans Opheliac
Hans manglende kontrol over ild
Hans generelle personlighed
Han er ikke den bedste rent fysisk

Personlighedsbeskrivelse:Aziel lider af noget der hedder Opheliac, eller rettere, han har en Opheliac. På grund af manglende omsorg som barn, har han mistet det som hedder basis tillid, med andre ord, mener han ikke at verden er god nok, at verden elsker ham, at der ikke er mad nok til ham, at verden fryser til is foran ham, at verden kort sagt, ikke er der for ham. Det er den jo heller ikke, men når et lille barn har denne tankegang, går der noget galt oppe i deres hoveder. Nogle bliver skitzofrener, nogle bliver vold psykopater. Og andre får en Opheliac (oph (oph (obsession) e som binde bogstav liac indikerer at det er overfor et mennesker)Hvilket betyder, at han hele tiden søger efter folks accept, gående til ydre kanter, for at sikre folks accept.
På en god dag kan han virke helt normalt, om end meget flirtende, måske snakker han lidt med sig selv, men er ellers nogenlunde normal, dog lidt mærkelig.
På en dårlig dag, snakker han uafbrudt med sig selv, og er ekstremt voldelig, plus at han kommer til at sætte ild til ting, fordi han mener at verden er noget lort, og vil brænde det hele.
Som Forelsket klinger han sig til personen, han forelsker sig ofte, fordi han jo netop vil have en person der elsker sig, så han kan finde ro i sit sind, dog er han ikke selv klar over sin sygdom, blot troende at han mangler at finde sin eneste ene. Men som forelsket sidder han konstant sammen med personen.
Som fuld slår han over i en af de tre ovenstående… bare i en mere ekstrem grad, om muligt.

Baggrundshistorie: Aziel blev født af sine forældre, og det var egentligt lidt et uheld, fordi deres passion for hinanden tog over, men moderen temtira klarede det nu meget godt, altid kaldende ham ved sit kælenavn, puslende og nussende ham. Men en dag, gik der noget galt, moderen fik en forfærdelig sygdom, og døde. Underligt nok var der ingen der gjorde noget at for at genoplive hende, og ligeså var den unge Aziel overbevidst om at hun var væk. Fra den dag var han alene, hans far mishandlede ham, og var han ulydig blev hans hoved stukket under vand, hvilket var forfærdeligt for et væsen lavet af ild, og første gang dette skete, gik det galt. Fra den dag, levede Aziel alene, i sin egen lille verden, sammen med Arti. Aldrig Elsket, aldrig kendt… Kun Aziel og Arti, der sjovt nok var samme person, og så alligevel ikke.
Efter lang tid, rejste Aziel derfra, med et så skadet sind, at han kun håber på at finde en ’kur’ midlertidig eller permanent, dette er ligegyldigt. Men en ting er sikkert, verden er et stort hav, og han er en flamme der falder imod overfladen, kun for at blive slukket.

Tro: ingen

Seksualitet: bi

Udseende og evt. tøj og udstyr: KNALD ILDRØDT hår, blå øjne, og en spinkel bleg krop, med et svagt pulserende skær af rødt under huden, mest af alt som om huden er gennemsigtig, hvilket den naturligvis ikke er.
Han er typisk iklædt hvidt tøj, bestående af lange rober, toga’er eller alt for store skjorter, for det meste er tøjet utroligt løst og måske endda alt for stort, men altid hvidt, alt andet er urene farver, og er derfor ikke åbne for input, forklarer han det med. Det eneste farvede er det røde hår, og de blå øjne, der mest af alt minder om en is sø om vinteren, hvor man kan se vandet nedenunder, men der dog ligger et lille lag is over vandet. Og så naturligvis Arti, stokken, i sort ibenholt, med et sølvhåndtag.