Aurora ingame lovgivning

§1 – Kongens ord er lov, hvad han offentliggøre er altid hvad der skal ske
- Stk. a: Kongen kan indføre nye helligdomme og gøre folk til helgener
- Stk. b: Kongen har endegyldig magt til at omstride en dom
- Stk. b.1: Kongen kan løsgive fanger, få straffearbejde ophørt, frasige dødsstraf m.v. uden at afgive forklaring til andre end hans personlige rådgiver, hvis denne skulle have indsigelser
- Stk. c: Kongen kan hæve og sænke skatten, efter behov og/eller lyst, uden at skulle redegøre for sin handling, til andre end hans personlige rådgiver, hvis denne skulle have indsigelser
- Stk. c.1: Kongen kan indføre en midlertidig særskat, som er fastsat til et forudbestemt antal betalinger og procenter af deres egenkapital
- Stk. d: Kun kongen har ret og lov til at udnævne nye riddere og/eller at pålægge en adelstitel

§2 – Almindelige borgere har ikke lov til at modsige adelige
- Stk. a: Ingen borger af ikke-adelig byrd, må på noget tidspunkt modsætte sig en ordre eller anden direkte besked fra en adelig
- Stk. b: Enhver af adelig byrd har til alle tider, lov og ret til at afstraffe den ikke adelige befolkning, som han finder det bedst, hvis den enkelte borger eller en forsamling vender sig imod den adelige
- Stk. b.1: En sådan straf på dette grundlag, kan kun omstrides af kongen, eller højerestående adelsmænd

§3 – Krydsning af den store ydermur giver øjeblikkelig dødsstraf
- Stk. a: Ridder og andet vagtpersonel har lov til, uden varsel at dræbe enhver der uden tilladelse, krydser den store ydermur
- Stk. a.1: Ingen ridder eller andet vagtpersonel, kan drages til ansvar for dødsfald, i forbindelse med en forsøgt flugt
- Stk. b: Den ikke-adelige borger har tilladelse til at tilfangetage, og tilbageholde enhver de ser forsøge krydse den store ydermur
- Stk. b.1: Ikke-adelige borgere har aldrig lov til at dræbe, i deres tilfangetagelse af flygtninge
- Stk. b.2: Drab begået af ikke-adelige personer vil blive straffet, den adelige der har magten over området bestemmer hvilken dom der skal gives
- Stk. b.3: Ejes området ikke af nogen adel, tager kongen den endelige beslutning, i sammenføring af hans personlige rådgivers råd og/eller øvrige udtalelser

§4 – Ægteskabsbetingelser og arveret for kvinder
- Stk. a: Intet ægteskab der er indgået er gyldigt, hvis ikke den øverste munk har givet sin velsignelse til manden og kvinden som ønsker at blive ægtet
- Stk. a.1: Den øverste munk har lov til at afvise et håbefuldt brudepar, hvis han har indvendinger imod ægteskabet
- Stk. a.2: Har den øverste munk afvist et ønske om at indgå i ægtestand, er hans beslutning endegyldig med mindre han selv ændre mening
- Stk. b: En vive i et ugyldigt ægteskab, har ingen arveret i det tilfælde at husbonden omkommer
- Stk. b.1: Sker dette vil hustanden, og øvrige egendele, blive tvangsopkrævet af kongen, som kan beholde, sælge eller forære væk som han ser det bedst
- Stk. c: En vive i et gyldigt ægteskab, har ingen arveret i det tilfælde at husbonden omkommer
- Stk. c.1: Sker dette vil enkens nærmeste mandlige slægtning, overtage egendommens skøde
- Stk. c.2: Fader eller broder af enken, har førsteret til skødet på enhver ejendom som var ejet af hendes husbond, hvis hendes førstefødte søn endnu er for ung, eller på anden vis vurderes uegnet til overtagelse af adelsmanden som har magten i området
- Stk. c.3: enken kan ikke tvinges fra egendommen de første to skatteopkrævninger, hvis hun gør en indsats for at tjene penge til den hjemmeboende del af hendes familie

(Admin, moderator og andet administrerene boardpersonel forbeholder sig ret til uden varsel at ændre reglerne efterhånden som de finder det nødvendigt)