Lille holdt

Jamara marcherede afsted af stien, sparkede til en sten her og der. Hun var ikke i dårligt humør, men hun var heller ikke i godt humør, hun kedede sig bare. Hun havde håbet på at kunne nå byen ved solnedgang, men hun gik og slæbte fødderne efter sig så nu ved solopgang havde hun rejst sig fra det lille jord 'hus' hun havde sovet i og set at kun en halv meter længere væk lå landsbyen. Med fornyet energi kørte hun hænderne over en blomst idet hun drejede mod landsbyen, sidst hun var her var lige efter hun havde forladt hjemmet og dengang havde der lagt sne og hun havde svært ved at holde varmen. Nu stod solen højt og varmede alt op og som hun gik i et par knælange sorte bukser med en mørkegrå nederdel over, en sort trøje med sværdet på ryggen og en taske med alle hendes ting på skulderen valgte hun at gå ned i denne lille landsby og gøre et holdt, hun manglede mad og noget at drikke og efter to uger i træk med vandring måtte hun hellere slappe lidt af. Så hun gik ind ad porten til den lille by med et lille vandhul og huse deromkring. En masse små børn kom løbende for at se den nytilkommende, men med langt sort bølget hår der bevægede sig i den kolde brise der kom en gang imellem stoppede børnene op med store smil og nogle af pigerne prøvede at gøre det samme med deres hår. Det fik Jamara i bedre humør, det gjorde børn for det meste og smilende gik hun mod vandhullet og midten af byen for der måtte markedet vel også ligge og hun var egentlig lidt sulten allerede.

flint og nolge ander katikaner var også kommete for af få vand de var fralige væsner for det menste alså men flints race var spichel da de kunne for vade sig til helle dyr flint var en ræv og samme emd nolge ander dark de af vand hulte mens de holdte øje med børen for frammte mensker kunne de ikke ragtit lide nolge vosken kom hen og sage så til kvinden " de skal på de der væsner de bliver nemt skramte men de gør ikke nogete de er smukke ikke " flint så på kvinden som sad og dark vand og holdte øje med henden mens nolge fliger både børen og vosken kom for af drikke det var tydligte af det var lederen af dem alle sammen da flint var lidt højer men de kendte ikke sår megete til fabula verden da det var kold ville de bar have nogte af drikke hurtit og komme af sted igen

Jamara kiggede ned på dyrene. Hun vendte hovedet lidt på siden og kiggede forundret på dem, der var noget ved de dyr. "Jo de er rigtig smukke" hun smilede falsk til de voksne der var kommet, men i tidens løb var hun blevet så god til falske smil at ingen kunne se forskel, hun var stadig i godt humør og heldigvis for det, men hvis hun havde været i dårligt humør var hun nok ikke gået ned til landsbyen. "Ved du hvor jeg kan købe nogle forsyninger? Og muligvis finde et sted at tilbringe natten?" hun satte sig på knæ og plaskede noget vand i hovedet, hun kunne godt mærke at den ugle havde holdet hende vågen hele natten, det var faktisk kun et mirakel at hun var i godt humør. Hun kiggede lidt i vandet og som hun sad der lignede hun for meget hendes mor og hendes lillesøster. Hun rejste sig op og kiggede på de voksne, og undrede sig lidt over hvorfor de nærmest forgudede dyrene, men ikke nok til at finde ud af det. Hun ville bare få fat i noget mad og et sted at sove, men landsbyen så så fredelig ud at hun måske ville blive en smule længere.

hmmm nej ikke andte ind kantikianeren har de er fradlige de ville ikke kunne gør nolge nogte " kvinden smilte til jam og lage hovte på skå flint så stade lidt på henden mens han dark af vadte en kvinden i dyre fom rævefom kom over til dem med mad til dem " katik lige byd " det betød mad for dem og de flsite dyr for valdte sisg i menske fommer men stade i lidt dyre fommer nolge hadte haller mens ander hadte bække dele flint for valdte sig han hdte sorte hale og sorte øre stærk muskle krop og som man kunne se og sår var raste tøj " susing " sage flint det betød tag på ders sprog

Jamara kiggede lidt opgivende et sted at sove var ikke så vigtigt, men forsyningerne var "Jeg kan sagtens selv lave et sted at sove, hvor langt er der til den nærmste by med et marked?" hun havde kun nok mad til to dage, måske tre hvis hun sparede, men hun havde virkelig brug for noget mere, måske skulle hun ikke overnatte men gå videre og se om hun kunne komme til et marked inden mad forsvandt helt. Hun vendte sig om da hun hørte snak bag sig, dyrene der før havde stået og drukket var nu halv menneske halv dyr, det var en race, en race med deres eget sprog "Jeres eget sprog?" det var ment som et spørgsmål og de fleste ville nok kunne forstå det. Hvis bare at de nu ikke tænkte på det sprog, så ville hun måske kunne forstå noget af det, men hun ville ikke bruge hendes kræfter, lidt endnu ville hun gerne have de grønne øjne, efter hendes egen mening var de langt flottere end de grå. Et bare børn kom løbende forbi, legende i vandkanten og hun kunne ikke lade værre med at smile, smile et ægte smil. Så kiggede hun igen op på dem hun stod og snakkede med.

4 dages rejse den vej " kvinden pagete lige ud med ffingeren flint ørte godt vad d e snakkte om men det var han også lidt lige glad med men vis det var mad hun mgalee kunne hun jo gå med dem flint raste sig og gik stille hen til henden " hu der kommer ders leder jeg er gåte " flint så på kvinden og hævte et øjen brun flint viste henden et æble og padte ind mod skoven "der er små tære med æbler der inden " flint hadte fogte sin tugen til af tiale fabula men detvar stade svært af snakke det for han var stade ikke van til det over hovte men vad skullle han ellers sige til henden flint slimte bar og vente på af hun skulle svar ham

"4 dage, og du er helt sikker på at jeg ikke kan komme der hurtigere?" hun havde ikke mad nok til det, hvorfor fik hun ikke eller anden kraft til at lave sten om til brød, hun sukkede sultedage fik hende altid i det værste humør. Hun kiggede forundret på kvinden der i hastig fart var på vej væk, de var bange for dem? hvorfor det var jo bare en anden race... men inden hun fik tid til at undersøge det vendte hun sig om, så denne leder som de var så bange for var på vej herhen... hvorfor var de så bange for ham når han nu var så venlig "Tak, jeg skulle måske have tænkt på at der ville være æbletræer inde i skoven" hun sendte ham et lille smil, men så tog nysgerigheden over, han virkede ikke til at være så vant til andet end racens sprog så hun ville nok ikke få noget ud af at læse hans tanker, hun kunne ikke andet end at spørge "Der er ikke så mange racer der stadig har deres eget sprog" hun kiggede hurtigt hen mod skoven, hvis hun bare fordelte æblerne ordentligt skulle hun nok få klare sig med en 4 dages rejse, men hun kunne lide stedet, her var fredeligt og hun havde egentlig ikke lyst til at gå fra det så hurtigt "Hvorfor er de alle sammen så bange for jer?" ja hvis der var en god grund til det ville hun nok snart høre den, eller mærke den...

vi er ikke som dem de op fadter os som ville dyr vilkte ikke er sår underliget flint smilte og ragte hans hånd ned til henden "nej det er ragtit men vi kantikaner holler vors tro megete nøgete vis vi ikke taller hendens spog sår er vi heller ikke tor mod vors gud flint smilte igen og hjalp hendne lang somt op " navte er flint og ja jeg er katikeaner lige som min famille " flint sendte et varmt smil og så på kvinden lidt han ville da godt viste henden stederen vis det var det

Jamara smilte tilbage og tog imod hans hånd "Bor i her omkring eller tager i bare fra by til by?" hun kunne ikke rigtigt forstå hvorfor nogen racer var bange for andre racer, de fleste havde jo lært at leve med deres forskellighed, måske var bare anderledes heromkring "Tro mod jeres gud... jeg kan se fornuften i det, men hvor tit snakker du vores sprog?" hun rejste sig op ved hans hjælp "Jamara, jeg er en Zalu" hun kiggede ham over skulderen "Katikeaner, jeg har hørt om jer, men aldrig mødt nogen før" hun kiggede lidt mod skoven den så så ens ud, hun var pludselig ikke engang sikker på hvor han havde peget hen "Hvor ligger de æble træer helt præcis?"

flint grinden lidt af henden " hygligte af møde dem ... jeg snakker ikke sår tit jers sprog sår af og til for svider det. men vis du både leder efter et sted og sove eller nogete andet sår kan du sove i vors by den likker en time her fra vordu både kan få mad og vand og et sted af sove " flint smilte til kvinden og gik sår lige sår stille hen måd skoven de ander så på jam de var nus det ville hun nok også vær vis det ikke var vær dag man så personnen kulden hivte i øren og de ville bar ind i ders huler i ders vamme træ

Jamara kiggede lidt flovt ned i jorden da han grinede af hende, men så kiggede hun på ham igen med et smil "Jeg troede at byen tættest på var 4 dage væk" hun så lidt forundret på ham, måske havde kvinden bare ikke nævnt den by da den var hjem for Katikeanerne, så grinede hun lidt "Men hey en by en time væk er bedre end en by 4 dage væk, tror du at det er okay for de andre at jeg kommer?" hun kiggede lidt på dyrene inden hun fulgte efter ham hen mod skoven. "Jeg skal nok lade værre med at være der i særlig lang tid, det kunne bare være dejligt at holde et lille hvil inden jeg tager ud på vejene igen" det var ikke hver dag at nogen bare gik med hende, en pige der ikke havde afsløret hvad hun kunne og som gik med et sværd på ryggen var for det meste for skræmmende, men en som alle andre var bange for var nok ikke bange for en enkel pige.

flint smilte stille og kikkte lidt på vongen hun så ud hun var nok lidt laver ind flint men hun så da godt ud i hans øjen "det er nok for de der ikkke er sår mangen der kender til byen "svadte han stille og gik ved sinden af jam det var liidt mærkligte af se en svær sår blankt sår mange af dyren var på vagt for henden af hun ikke ville gør flint nogete som helst selv om de ikke var toren folk var de falige sammen da de var dyr flint smilte stille til henden igen "du kan sove hos mig vis du har lyst "

Jamara kiggede lidt på ham, en by næsten ingen kendte til "Er alle der bor i byen Katikeaner?" hun fulgte roligt med, hvis der ikke var så mange der kendte til byen hvorfor spurgte han så om hun ville med derhen? Og burde hun overhovedet? Hun kunne jo ikke forstå hvad de sagde når de talte deres sprog og det gjorde de sikkert tit. Hun kiggede hurtigt hen på ham rystede svagt på hovedet og rullede med øjnene "Og hvor tit siger pigerne så ja?" hun blev en smule usikker på hvilken landsby hun skulle gå til, hun ville sagtens kunne forsvare sig i værste fald kunne hun jo bruge hendes grundkræfter. De var ved udkanten af skoven nu og hun satte farten lidt ned for at lade ham føre hende hen til æbletræerne.

flint vente blikte til henden og smilte " ja det er jo vors lands by ikke " svadte han lidt sødt til henden han begydte af gå ind mod skoven og gik sår stille vider " vi ser ikke sår tit ander vi er lidt sku når det geler men vi kan godt hjelp ander " flint gik stille og snuste til vær et træ og stoppte sår ved et æbel træ. flint stoppte stille og og padte der op " der er dine æbler " svadte han lige sår stille og loverte med sin hale

Jamara kiggede lidt på ham "Så hvorfor må jeg så komme? Jeg mener jeg er ikke katikeaner, jeg er ikke engang noget tæt på" hun fulgte efter ham og kiggede rundt i skoven, den så rask nok ud så der var vist ikke noget hun behøvede at gøre, denne skov skulle nok klare sig "Sky og hjælpsom, den perfekte ræv" hun kiggede på ham da han snuste til træerne og undrede sig over hvorfor han gjorde det han kunne jo bare kigge rundt på træerne for at finde det rigtige. Hun kiggede op, det var et højt æbletræ og de bedste æbler var lidt for højt oppe for hende, men hun elskede udfordringen og gik hen til træet og begyndte at klatre op.